Til forsiden
Feriehusudlejning

At leje et feriehus er nok noget nær det nærmeste, du kommer på at bo "privat". Du har et helt hus til din rådighed, køber ind lokalt, er din egen kok, og får måske en snak med naboen - kort sagt, du er på ferie i dit helt eget tempo.

Hovedparten af Vejle-Egnens feriehuse ligger langs den naturskønne kyststrækning mellem Mørkholt og Høll - på sydsiden af Vejle Fjord. Nogle gemt ind i skråninger og andre liggende i små dalsænkninger.

Mange af husene ligger et stenkast fra børnevenlige strande, og har en formidabel udsigt over indsejlingen til Vejle Fjord med Rosenvold Hage i nordøst og Trelde Næs i sydøst. Der er gode indkøbsmuligheder i området. 

Langt de fleste af feriehusene kan bruges hele året, så de er velegnede både til sommer-, jule- og vinterferie.

Book dit feriehus her
Mandag, juni 25 2007
VISITVEJLE Banegårdspladsen 6 DK-7100 Vejle Tel.: +45 76 81 19 25 KONTAKT