Til forsiden
Rundvisning på Vejle Kunstmuseum

Vejle Kunstmuseum genåbnede i foråret 2006 i nye rammer. Huset, der rummer nogle af Danmarks bedste samlinger, er vokset til 2600 m² og breder sig over 3 huse: det tidligere Vejle Museum fra 1923, det oprindelige bibliotek/kunstmuseum fra 1934 og en ny stor tilbygning tegnet af Kim Utzon Arkitekter.

Vejle Kunstmuseum rummer primært samlinger af dansk malerkunst og skulpturer fra klassisk modernisme og COBRA til i dag. Samlingen af tegning og grafik, der bl.a. indeholder kobberstik af Albrecht Dürer og raderinger af Rembrandt, er på ca. 15.000 blade.

Dertil kommer en mindre samling dansk guldalderkunst fra den sidste del af 1800-tallet med flere motiver fra Vejle-området, klassisk dansk modernisme fra starten af 1900-tallet og sen surrealisme fra 1960’erne og frem. Museet tilbyder kunstbibliotek, åbne magasiner, café og museumsbutik. Handicapvenligt.

Kunstmuseets historikere står for rundvisningen.
Tirsdag, juli 19 2011

Varighed

Ca. 1 time

Pris

Rundvisning med kunstmuseets historikere: fra kr. 300 + entré
VISITVEJLE Banegårdspladsen 6 DK-7100 Vejle Tel.: +45 76 81 19 25 KONTAKT