|
|
|
|
|
Jul i Vejle samlet ét sted
|
|
Tirsdag, november 15 2011
Traditionen tro har VisitVejle samlet områdets mange julearrangementer i november og december på én julehjemmeside. Her finder du et væld af juleaktiviteter, julemarkeder og julekoncerter – og du kan vinde flotte præmier.
|
|
|
|
Så er VisitVejles julehjemmeside atter gået i luften. På www.visitvejle.com/jul finder du alt hvad julehjertet kan begære i form af de traditionsrige julemarkeder på Tirsbæk Slot, Hopballe Mølle og Børkop Vandmølle. Julekoncerter med blandt andre Stig Rossen og Lene Siel. Juleudstilling på Give-Egnens Museum. Nostalgisk julekørsel med veterantog og Vejles vægterne på juletur. Juletræstænding og julemandens ankomst til Vejle og meget, meget mere.
- Vi har igen i år samlet en stor del af kommunens juleaktiviteter på vores julehjemmeside. Sidste års julehjemmeside blev så flittigt brugt af både turister og borgere i Vejle Kommune og Trekantområdet, at det selvfølgelig var oplagt at samle de mange spændende julearrangementer på vores hjemmeside igen i år, fortæller marketingkoordinator hos VisitVejle, Lisbeth Thy.
I år vil der også være mulighed for at vinde præmier til en oplevelse på Vejle-Egnen. – Vores samarbejdspartnere har sponseret nogle flotte præmier til vores adventskonkurrence. Over de fire adventsweekender vil der være mulighed for at vinde en ekstra julegave til sig selv, det kunne f.eks. være en middag på restaurant, et gavekort til Bryggen eller City Vejle, billetter til Vejle Musikteater, en aften på Casino Munkebjerg, årskort til Givskud Zoo eller et besøg i De Termiske Bade på Hotel Vejlefjord.
Få inspiration til julen på: www.visitvejle.com/jul
-------------------------------------------------------------------------------------
For yderligere oplysninger kontakt Turisme- og marketingkoordinator Lisbeth Thy, VisitVejle på tlf. 7681 1926.
|
|
|
|
|
|