Til forsiden
Rabat på efterårets oplevelser
Tirsdag, oktober 11 2011

Brug et par timer eller en eftermiddag på et udvalg af Trekantområdets attraktioner og få en enestående oplevelse med et gratis Oplevelsespas hos VisitVejle.

Besøg viden– og oplevelsesscentret Økolariet og deltag i ’Quiz med om Dyrene’. Vejle Kunstmuseum byder bla. på den spændende særudstilling "Impossible Society" af kunstneren Asbjørn Skou (Armsrock), som er mest kendt for kunst i byrummet. Besøg Kongernes Jelling og se særudstillingen ”Gåden om Kong Gorm”, der tager jer med tilbage til sommeren 1861 og undersøgelserne af Jellings to høje. På Give-Egnens Museum kan I få indblik i hedebondens liv, deltage i efterårsferiens aktiviteter og nyde de fantastiske vafler lavet på det gammeldags brændekomfur.

Hjemlig hygge i efterårsferien behøver ikke at udelukke store oplevelser. I hele Trekantområdet finder I masser af aktiviteter for hele familien, og den bedste - og billigste - måde at opleve dem på er med et gratis Oplevelsespas i hånden. Der bliver rift om de sidste eksemplarer.

I kan hos VisitVejle få udleveret Oplevelsespasset, der giver rabat eller ligefrem gratis adgang til en lang række attraktioner og oplevelser i Trekantområdet. Oplevelsespasset er gyldigt 14 dage fra udstedelsesdatoen.

Det fælles Oplevelsespas er blevet til i et samarbejde mellem områdets turistbureauer og Trekantområdet Danmark. Hent dit Oplevelsespas hos VisitVejle, der har åbent alle ugens hverdage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 samt lørdage fra kl. 10.00 – 12.00. Uge 42 (15.10.-22.10) dog åbent en time længere.

FAKTA:
Oplevelsespasset udleveres hos turistbureauerne i Vejle, Fredericia, Billund, Middelfart, Vejen og Kolding. Det giver adgang til 51 attraktioner eller rabatter på op til 20 % på entre. Eksempler på attraktioner er: Økolariet, Kongernes Jelling, Grindsted Museum, Vejle Kunstmuseum, Koldinghus, Vejen Kunstmuseum, Geografisk Have, Enghave Dyre- og Naturpark, Legelandet.dk i Vejle, Nicolai for Børn, Orion Planetarium, Fredericia Miniby og Give-Egnens Museum.

-------------------------------------------------------------------------------------

For yderligere oplysninger kontakt Majbritt Thomsen hos VisitVejle på tlf. 7681 1927.
VISITVEJLE Banegårdspladsen 6 DK-7100 Vejle Tel.: +45 76 81 19 25 KONTAKT