
Oplevelsespas 2012 giver adgang til 52 attraktioner i Trekantområdet med op til 20% rabat.
Passet gælder i 14 dage fra udstedelsesdatoen, så pasindehaveren har rig mulighed for at gå på opdagelse blandt de mange spændende attraktioner. Passet er gratis.
Passet er indelt i temaerne: ’familieoplevelser’, ’naturoplevelser’, ’vand og wellness’, ’kunst, kultur og design’ og ’historie’.
Oplevelsespasset anno 2012
Oplevelsespasset opstod i 2009 ved et samarbejde mellem Trekantområdet Danmark, turistbureauerne fra Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejen og Billund samt 52 regionale attraktioner.
Passet har i 2012 gennemgået flere forandringer. Nye tiltag giver bl.a. mulighed for at få Oplevelsespasset ud til et større publikum:
- Øget PR-aktiviteter regionalt, nationalt og internationalt
- Trekantområdesamarbejdet opfordrer gennem flere tiltag til lokal opbakning
Oplevelsespasset 2012 har mer-salgspotentiale
Turistudbydere kan med fordel tilbyde det gratis Oplevelsespas som en ekstra service til deres gæster.