Til forsiden
Fjordsejlads på Vejle Fjord

Sommeren igennem arrangerer VisitVejle tursejlads på Vejle Fjord. De populære sommersejladser på Vejle Fjord sejles hver onsdag i perioden midt juni - midt august.

Fjordsejlads på Vejle FjordDet er kutteren Tenna II, der lægger dæk til de uforglemmelige sejlture på fjorden. Der er tre afgange at vælge imellem: kl. 14, kl. 16 og kl. 18.30.

De to eftermiddagsafgange varer hver 1½ time. Der sejles langs den smukke skovklædte sydside af fjorden til Munkebjerg og retur langs nordsiden.

Aftenturen varer 2½ time. Der sejles igen langs sydsiden af fjorden via Holtser Hage til Brejning og retur over nordsiden ved Træskohage Fyr.

Tenna II sejler desuden rutesejlads fra Fredericia til Vejle onsdage (enkelttur): afgang Fredericia kl. 9, ankomst Vejle kl. 12. Torsdage sejles der rutesejlads fra Vejle til Juelsminde (enkelttur): afgang Vejle kl. 9, ankomst Juelsminde kl. 12.

Man er velkommen til selv at medbringe madkurv, men der er også mulighed for at købe kaffe, øl, sodavand og is ombord.

VisitVejle og skipper Gunnar Nielsen, glæder sig til, at byde jer velkomne om bord!
Torsdag, august 28 2008

Fakta om fjordsejlads

Periode: Onsdage i perioden:
midt juni - midt august.

Afgange
Kl. 14 - varighed 1 ½ time 
Kl. 16 - varighed 1 ½ time 
Kl. 18.30 - varighed 2 ½ time

Mødested:
Vejle Inderhavn - en halv time inden afgang.

Billetsalg og priser (2008-priser)

Billetterne kan købes hos VisitVejle eller online.

Voksne: kr. 110,- + gebyr
Børn (2-12 år): kr. 60,- + gebyr

Det anbefales at bestille i god tid, da der ofte er rift om pladserne.

Cykler, hunde og barne/ klap-vogne: kr. 20,-

Bemærk: Der er begrænset antal pladser til kørestole og barnevogne.

Grupperabat

Ved grupper på min. 20 personer gives en samlet rabat på kr. 200,- 

Chartring af hele båden

Tenna II kan også chartres til grupper på op til 50 personer. Samlet pris kr. 4.700,- (2007-priser).
VISITVEJLE Banegårdspladsen 6 DK-7100 Vejle Tel.: +45 76 81 19 25 KONTAKT