Til forsiden
Veterantogskørsel Vejle-Jelling

Få en nostalgisk oplevelse, når veterantoget kører for fuld damp på den naturskønne strækning fra Vejle gennem Grejsdalen til Jelling. Veterantoget kører søndage og udvalgte tirsdage i perioden begyndelsen af juli - midten af august. 

Veterantogskørsel Vejle-Jelling - foto: Cees van RoedenSommerturene køres på den 14 kilometer lange strækning fra Vejle til Jelling. Turen går gennem den naturskønne Grejsdal på en af Danmarks stejleste jernbaner. I Jelling vil der være et kort ophold - hvor der f.eks. vil være mulighed for at opleve Jellingstenene, Jelling Kirke eller oplevelsescentret Kongernes Jelling - inden veterantoget returnerer til Vejle.

Typisk den anden lørdag i december er der juletræskørsel fra Vejle til det gamle trinbræt i Grejsdalen. Her vil der være mulighed for at købe årets juletræ, som transporteres hjem på en af de gamle godsvogne. Ligesom der vil være mulighed for at købe julepynt og gløgg.

Lokomotivklubben KLK
Bag veterantogskørslen står Lokomotivklubben KLK. KLK blev stiftet i 1963 af nogle lokomotivfanatikere, der - heldigvis - ønskede at bevare det gamle togmateriel.

Togmateriel
På strækningen fra Vejle til Jelling, køres der med det danske damplokomotiv F 694 fra 1920 eller diesellokomotivet HHJ DL 11 fra 1952. Vognene er typisk toakslede trævogne med åbne endeperroner fra 1898-1916.

Torsdag, august 28 2008

Fakta om veterantogskørsel

Periode: Søndage og udvalgte tirsdage i perioden:
begyndelsen af juli -midten af august.
Strækning: Vejle St. – Jelling St. t/r

Køreplan

Billetsalg og priser (2008-priser)

Voksne t/r: kr. 70,- 
Børn (3-11 år) t/r: kr. 35,- 

Billetter købes i toget. Cykler og barnevogne medtages gratis.

Leje af 1/2 og 1/1 vogn (2008-priser)

1/2 vogn (max 25 pers.): kr. 1000,-
1/1 vogn (max. 50 pers.): kr. 2000,- 
Leje af vogne skal bestilles på forhånd ved henvendelse til Lokomotivklubben KLK.

VISITVEJLE Banegårdspladsen 6 DK-7100 Vejle Tel.: +45 76 81 19 25 KONTAKT