Danskerens jul begynder med adventskransen, der tændes den første af de fire søndage før juleaften den 24. december. Adventus er latin og betyder komme, og det er naturligvis nedtællingen til det, der kommer til jul, nemlig Jesusbarnets fødsel, der med denne skik markeres i næsten alle danske hjem.

Omkring århundredskiftet blev adventsskikken, der startede med et enkelt lys, afløst af en ny mode fra Østrig og Tyskland, nemlig en krans, der kunne orden på de fire lys, der nu efterhånden blev brugt op til jul. Senere blev kransene pyntet på forskellig vis - i kirken ofte med violette bånd. Først i 1930’erne blev skikken indført i alle danske hjem.

Adventskransen er traditionelt bundet i gran, eventuelt pyntet med grankogler og røde bær og forsynet med hvide stearinlys og røde bånd til ophængning. De fire lys tændes ét ad gangen hver søndag, så fjerde søndag i advent brænder alle fire lys på én gang.

Adventskransen suppleres meget ofte af et kalenderlys. Det er inddelt i 24 felter, ofte dekoreret med nisse- og granmotiver. De tændes fra den 1. december i de fleste familier hver dag som et hyggeligt og beroligende midtpunkt ved morgenbordet. Som regel er det børnenes opgave at puste lyset ud, inden det når at brænde for langt ned.

Samtidig dekoreres vinduerne med lys og blomster, oftest julestjerner, hyacinter eller julekaktus, og, efterhånden som december skrider frem, suppleres pynten med glaskugler, kravlenisser og hjemmelavede juledekorationer bestående af mos, grankogler, gran og lys holdt sammen i et fundament af ler. Også i alle børnehaver, skoler, institutioner og arbejdspladser pyntes der til jul, og på Rådhuspladsen i København opsættes hvert år det største udendørs pyntede juletræ af alle.

Men også den indre glød får næring på dette tidspunkt af året. Det sørger de danske bryggerier for. Helt på linie med præsentationen af Beaujolais Nouveau hvert år i november, frigiver Carlsberg-Tuborg årets julebryg på dette tidspunkt. Det er øl, som er lidt tungere, lidt mørkere og tit lidt stærkere end normalt.

Øllet er populært til årets julefrokoster, der holdes af de fleste danske virksomheder. Mange hoteller, kroer og restauranter tilbyder traditionelle danske julefrokoster i hele december, og alle kantiner fra Skagen til Gedser er optaget af dette vigtige emne: -Hvad skal vi servere til vores julefrokost?

Til en traditionel dansk julefrokost hører forskellige slags laks og sild, lune retter, bestående af fiskefilet, medisterpølse, frikadeller, flæskesteg æbleflæsk, mørbradbøf, blodpølse, leverpostej med bacon, hakkebøf med spejlæg og andesteg samt afskåret pålæg, kyllingesalat, frugtsalat og oste med frugt og ris à l’amande med kirsebærsauce. Alt i alt et så overdådigt udvalg, at der skal både en god fysik og en stærk psyke til for at overleve decembers indledende julemanøvrer. 

Børnene har en eller flere julekalendere, altid suppleret med faste elektroniske julekalendere på de store landsdækkende tv-stationer. Mange børn har desuden en gavekalender med 24 små gaver - alternativt en adventskalender med lidt større gaver til de fire adventssøndage. Som alle andre juleforberedelser har de til hensigt at bygge spændingen op til selve juleaften.

En af de mange mere sympatiske juletraditioner trives specielt godt i Danmark, nemlig kontakten til familie og venner i form af julekort. Mange danskere benytter december til at give et årligt livstegn fra sig, og hundrede individuelle julehilsner, eller endnu flere, er ikke helt usædvanligt.

Meget ofte bliver danskernes julebreve og -kort forsynet med specielle julemærker som supplement til frimærkerne. Det er Julemærkefonden - en af de ældste hjælpeorganisationer i Danmark - der udgiver julemærket, der i øvrigt er verdens ældste af sin slags. Ideen stammer fra den danske postmester Einar Holbøll, der i 1904 tog initiativ til at udsende det første julemærke. Motivet er forskelligt fra år til år, og det står alle frit for at indsende forslag til, hvordan årets julemærke skal se ud. Således har blandt andet Danmarks Dronning Margrethe II et år stået for designet.

Julemærkerne kan købes på alle landets posthuse og på Julemærkefondens hjemmeside. Overskuddet fra salget går til de fire danske Julemærkehjem, som hvert år modtager over 700 børn, der har det svært, på et gratis ophold.

Ifølge katolikkerne er Lucia lysets helgeninde (lux = lys på latin). Hun fejres natten mellem 12. og 13. december, især på skoler, alderdomshjem og institutioner over hele landet, i form af optog med sang, glögg og julebag. Ifølge legenden bar Lucia en krans af lys om sit hoved, således at hun havde begge hænder fri, når hun ulovligt ville give sine kristne trosfæller mad og drikke, mens de gemte sig i katakomberne i det gamle Rom.

Efterhånden som julen nærmer sig, tager juleforberedelserne mærkbart til i de fleste danske hjem, fordi alle fra barnsben har fået indkodet kimen til netop de ritualer, der skal til for at skabe en ægte gammeldags jul.

Julen er godt nok blevet kommercialiseret, men langt de fleste danskere sætter de gratis, atmosfærefyldte juleforberedelser i højsædet, når årets største fest skal planlægges. I de sidste to uger før jul bliver der bagt store forsyninger af traditionelt julebag som brunkager, klejner, vanillekranse, honningkager og pebernødder, og det foregår naturligvis altid med børnene som hovedaktører.

Mens ovnen arbejder på højtryk, klippes og flettes der julehjerter og anden julepynt i sølv- og guldfolie og farvet papir, og hele familien deltager i fremstillingen af hver enkelts yndlingskonfekt. I denne produktion indgår marcipan, blød nougat, nødder, mandler, dadler, kandiserede bær og chokoladeovertræk som uundværlige elementer. Og det er heldigvis netop på denne tid af året, at kravene til rene negle og hænder er størst!

Hvis det skal være helt rigtigt, skal det danske juletræ være af den gode gamle type, dvs. rødgran. Men da skikken med juletræet blev indført for godt og vel et par hundrede år siden, eksisterede centralvarme endnu ikke. Alle hjem var kolde og klamme og derfor perfekt egnede til rødgran, der ellers er meget tilbøjelig til at miste nålene, når temperaturen stiger. I dag er situationen en anden, og derfor er de fleste træer i vore dage af normanns-typen. Dettte juletræ er lidt mere blåligt i nålene, som til gengæld er bløde og holder hele julen over uden at drysse.

For mange er det blevet en hyggelig tradition selv at udvælge og fælde deres juletræ, men de fleste er nødt til at købe træet på et af de salgssteder, der er indrettet til formålet i tusindtal over hele landet. Ofte er det de danske spejdere, der står for salget af juletræer. På den måde gør de ikke alene en god gerning, de tjener også penge ind til deres forening.

Juletræet udvælges så sent som muligt og pyntes, når børnene absolut ikke kan vente længere - oftest et par dage før juleaften. Med hensyn til julepynten er der frit slag - dog inden for visse faste rammer. Der bør være en stjerne i toppen, og lysene skal være levende stearinlys. Hvis de gamle traditioner skal holdes i hævd, skal træet også forsynes med guirlander af dannebrogsflag, kræmmerhuse fyldt med kager og konfekt, små legetøjsinstrumenter og fehår.

Men "Danish Design" har forlængst påvirket også dette område, og mange internationalt kendte virksomheder, som for eksempel Georg Jensen, præsenterer hvert år ny, elegant julepynt, der værdsættes og samles på, ikke alene af gode gamle juledanskere, men også af connaisseurs over hele verden.

Selv om puritanerne kræver levende lys på juletræet, er de elektriske lysranker dog ved at vinde indpas også i Danmark, men vel at mærke kun så længe vi taler om klare pærer, endelig ikke farvede!

Tidligere var det familiens overhoved, der alene stod for pyntning af juletræet. Det blev først andagtsfuldt præsenteret for resten af familien, når maden var spist og børnene så trætte og syge af forventning, at de ikke længere fik den optimale fornøjelse ud af begivenheden.

Derfor er det i dag almindeligt, at børnene deltager aktivt i pyntning af juletræet. Det er først og fremmest deres fest, så hvorfor ikke lade dem være med til at pynte? Det samme gælder tidspunktet for julemiddagen, der i dag i de fleste familier indtages tidligere end før - netop for at give børnene de bedste muligheder for en pragtfuld juleaften.

Lillejuleaften den 23. december har sin helt egen juleatmosfære. For mange er det den første egentlige juledag. Mange benytter lejligheden til at jule med de venner og familiemedlemmer, der som følge af de mange forpligtelser i juledagene ikke er mulighed for at se foreløbig. Der udveksles ofte små pakker, børnene får æbleskiver og saftevand, og på menuen står risengrød med kanel, sukker og en velvoksen smørklat i midten. Som tilbehør drikker de allermest hårdføre nisseøl (hvidtøl) til grøden, men det er også tilladt at springe over!

I Danmark er den store højtid juleaften den 24. december. Som ved alle andre store mærkedage er det aftenen før den store begivenhed, der er mest spændende. Tænk bare på Nytår, Sankt Hans og de mange andre begivenheder, vi fejrer i løbet af året.

De fleste familier indtager kun en let frokost og prøver at få børnene til at sove til middag. Det lykkes selvfølgelig aldrig, for de er alt for spændte. I gamle dage var der tradition for at give dyrene lidt ekstra god forplejning, for juleaften kunne de, ifølge overtroen, tale, og de skulle jo nødigt tale ondt om deres mennesker!

Mange går derefter i kirke til julegudstjeneste, ikke så meget for kristendommens skyld som for at vedligeholde en god og højtidelig stemning.

Ved 18-tiden er middagen som regel ved at være klar. De fleste danskere spiser andesteg juleaften, men gås og flæskesteg ligger lige efter i popularitet. Som regel indeholder julemiddagen ingen forret.

Anden eller gåsen serveres med fyld af svesker og æbler og tilbehør af rødkål, rødbeder og brune og hvide kartofler. Som dessert serveres risengrød, hvis man er meget traditionel, ellers ris à l’amande med varm kirsebærsauce. I desserten skal gemmes en hel, smuttet mandel. Den, der finder mandelen, får en mandelgave, indkøbt til lejligheden. Hvis der er børn eller andre sarte sjæle til stede - og det er der jo ofte - er det ikke unormalt at have hele tre mandelgaver, nemlig også en til den, der sidder til venstre og til højre for vinderen. 

Når julemiddagen er vel overstået, skal der tændes lys i juletræet og danses og synges julesalmer. Det er ikke altid muligt - af pladshensyn - at ligefrem danse omkring træet. Men det er også tilladt at sidde fredeligt på en stol og nyde stemningen og den snigende julehygge, der naturligvis får et ekstra skub, hvis det nu begynder at sne udenfor!

Der findes utroligt mange danske julesalmer, og hver for sig omhandler de emner, som for den enkelte familie rummer særlige minder, fordi de er blevet sunget i flere generationer og indgår i det private juleritual. Om det så er rækkefølgen af sangene, der højtideligt synges juleaften, så er også den vigtig.

Skønsmæssigt er kun ca. halvdelen af de salmer, der synges juleaften, af højtidelig karakter. Resten er muntre folkesange, der opfordrer til gentagelser og kædedans.

Når børnene ikke har tålmodighed til flere julesalmer, er det så endelig tid til fælles udpakning af gaver. Normalt udpeges en gavevælger - af og til udklædt som julemand - og det er god tone at vente med uddeling af næste gave, indtil modtageren af den første har pakket ud og tilkendegivet sin begejstring. Kun således kan spændingen udløses tilbørligt langsomt.

Midt på aftenen, når alle gaver er åbnet, serveres ofte frisk frugt, konfekt, julebag, kaffe og avec efter ønske. Men sjældent i store mængder. Danskeren og hans familie går nemlig tidligt i seng juleaften, som regel i hvert fald inden midnat.

Juledag kan man sove længe, og børnene har fred og ro til at nyde deres julegaver. Først 2. juledag kalder pligterne. Da er det tid til at spise stor julefrokost med den nærmeste familie og eventuelt meget nære venner.