| Thyregod åbnede dørene i weekenden den 12.-13. december |
Thyregods borgere havde stablet et flot program på benene til weekendens mange besøgende, der havde lagt vejen forbi for at se, hvor DR’s populære tv-julekalender ”Pagten” er optaget.
De besøgende fik et godt indblik i Grundtvig og nissernes Grundtvig, da der blev sunget salmer i kirken. Børnene havde forberedt sig grundigt, inden turen gik i pagtens og julekalenderens fodspor.
På turen rundt i Thyregod, kunne børnene nikke genkendende til de steder, hvor julekalenderen er optaget. Halvvejs i Danmarks Radios julekalender kender børnene navnene på de medvirkende, og kan genkende stedet, hvor Malte bor sammen med sin søster og mor.
Børnene håbede undervejs, at den venlige borgmester ville komme til at røbe slutningen på julekalenderen. Men nej. De må som alle andre vente spændt på slutningen den 24.december.
| Gå på opdagelse i "Pagtens" fodspor |
Arrangementet i Thyregod er slut for denne gang, men det kan stadig anbefales at besøge Thyregod, for på egen hånd at gå i Pagtens og julekalenderens fodspor. Og så er Thyregod selvfølgelig flot pyntet op til jul.