|
|
|
|
|
Fjorde, søer & vådområder på Vejle-Egnen
|
|
Vejle-Egnens fjorde, søer og vådområder er rammen om spændende, naturrige landskaber. Fra unikke fjordlandskaber med storslåede skovklædte bøgeskrænter og herregårdslandskaber til ferskvandssøer med et rigt fugleliv, kildevæld, egekrat og endda en våbenoffermose.
Rands FjordRands Fjord ligger ved Elbodalens udmunding i Vejle Fjord. Fjorden ligger som en stor inddæmmet ferskvandssø omgivet af et naturskønt, bakket og afvekslende dallandskab. Udsigtspunkter og afmærkede stier.
Vejle Fjord - Tirsbæk, Ulbækhus og Daugårdstrand Det unikke fjordlandskab er præget af storslåede skovklædte bøgeskrænter og herregårdslandskaber. Sjældne fuglearter. Børnevenlige strande, kiosk, bål- og grillsted. Udsigts-punkter og afmærkede stier.
Fårup Sø Den øvre Grejsdal syd for Jelling med Fårup Sø, kildevæld, skove og åbne enge, er rammen om et spændende landskab med en stor naturrigdom. Udlejning af robåde og vandcykler. Restaurant og kiosk. Afmærkede stier.
Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Gudenåens Udspring Ved den jyske højderyg, nordøst for Give, udspringer Danmarks største å, Gudenåen. Tinnet Krat er et af de største egekrat i Damark. Rørbæk Sø omkranses af skov og skrænter. Afmærkede stier. Bål- og grillsted.
Vingsted SøVingsted Sø mellem Bredsten og Ødsted hører til en af landets spændende våbenoffermoser fra jernalderen. I det nærvedliggende jernaldermiljø har man rekonstrueret jernaldergårde. Afmærkede stier og primitiv lejrplads.
Kongens Kær
Kongens Kær, i udkanten af Vejle, er et enestående vådområde med et rigt fugleliv med bl.a. vand- og vadefugle. Selv den sjældne havørn har blåstemplet de våde enge. Stier og udsigtsplatform.
|
|
|
|
|