Til forsiden
Søer & fjorde på Vejle-Egnen

Vejle-Egnens søer og fjorde er rammen om spændende landskaber med stor naturrigdom. Fra unikke fjordlandskaber med storslåede skovklædte bøgeskrænter og herregårdslandskaber til ferskvands-søer med et rigt fugleliv, kildevæld og endda en våbenoffermose.

Fjorde:

Rands Fjord
Rands Fjord
Rands Fjord ligger ved Elbodalens udmunding i Vejle Fjord. 
Fjorden ligger som en stor inddæmmet ferskvandssø omgivet af et naturskønt, bakket og afvekslende dallandskab. Udsigtspunkter og afmærkede stier. 
Vejle Fjord - foto: Cees van Roeden
Vejle Fjord - Tirsbæk, Ulbækhus og Daugårdstrand
Det unikke fjordlandskab er præget af storslåede skovklædte bøgeskrænter og herregårdslandskaber. Sjældne fuglearter. Børnevenlige strande, kiosk, bål- og grillsted. Udsigts-punkter og afmærkede stier. 

Søer:

Fårup Sø

Fårup Sø
Den øvre Grejsdal syd for Jelling med Fårup Sø, kildevæld, skove og åbne enge, er rammen om et spændende landskab med en stor naturrigdom. Udlejning af robåde og vandcykler. Restaurant og kiosk. Afmærkede stier.

Rørbæk Sø
Rørbæk Sø
Rørbæk Sø er beliggende tæt på den jyske højderyg, nordøst for Give. Den smukke langsø omkranses af skov og stejle skrænter, og et bakkedrag rejser sig på langs i søen. Afmærkede stier og landskabsudstilling. Bål- og grillsted.
Vingsted Sø
Vingsted Sø
Vingsted Sø mellem Bredsten og Ødsted hører til en af landets spændende våbenoffermoser fra jernalderen. 
I det nærvedliggende jernaldermiljø har man rekonstrueret jernaldergårde. Afmærkede stier og primitiv lejrplads.
VISITVEJLE Banegårdspladsen 6 DK-7100 Vejle Tel.: +45 76 81 19 25 KONTAKT