|
|
|
|
|
Seværdige kirker på Vejle-Egnen
|
|
Når du kører en tur på Vejle-Egnen dukker det ene kirketårn op efter det andet i landskabet. De ældste kirker går tilbage til 1100-tallet. Besøger du en - eller flere - af dem, bliver du ofte belønnet med de skønneste kalkmalerier. Også mange af de mere nutidige kirker er et besøg værd, ikke mindst pga. deres spændende arkitektur.
Bredsten Kirke Opført i 1100-tallet. Ombygget i 1700-tallet i barok stil. Løgformet tårn. Særlig seværdig er prædikestolen og altertavlen.
Brejning Kirke Opført i 1965-67. Specielt for kirken er dens klassiske enkelthed - såvel i det indre som i det ydre.
Gadbjerg Kirke Opført ca. 1200. Romansk/sengotisk stilretning. Særlig seværdig er døbefonten fra 1575 og dåbshimmelen fra 1643.
Give Kirke Opført i 1100. Romansk/gotisk stilretning. Særlig seværdig er prædikestolen fra ca. 1600, granitdøbefonten og altertavlen.
Givskud Kirke Opført i 1100-tallet. Romansk/gotisk stilretning. Særlig seværdig er den romanske granitfont og kirkeklokken i kirkerummet.
Grejsdal Kirke, Vejle Opført i 1959-1961. Den enkle kirke skråner ud af bakke-siden, Glassten giver kirkerummet et spændende og vekslende lys.
Gårslev Kirke Opført i 1100-tallet. Romansk/sengotisk stilretning. Særlig seværdig er en pengeblok og træskårne arbejder fra 1600-tallet.
Jelling Kirke Opført i 1100-tallet. Den romanske kirke er sammen med runestenene og de to gravhøje på UNESCOs verdensarv-liste.
Lindeballe Kirke Opført i 1200-tallet. Romansk stilretning. Resterne af teglovn-en, hvor munkestenene blev brændt til opførelse af kirken, kan stadig ses.
Nørup Kirke Opført i 1200-tallet. En ombygning i 1700-tallet gør, at kirken bl.a. er rigt udsmykket med enestå-ende barokkunst. Løgformet kuppel.
Ringive Kirke Opført i 1200-tallet. Romansk stilretning. Kirken er meget enkel, præget af den fattige hedeegn. Særlig seværdig er prædikestolen.
Sct. Nicolai Kirke, Vejle Vejles ældste bygning fra 1250. Sengotisk. Kor og tårn fra 1800-tallet. Moselig fra jernalderen. 23 hovedskaller indmuret i nordmuren.
Sct. Norberts Kirke, Vejle Opført i 1924. Neogotisk stil. Særlig seværdig er kirkerummet, døbefonten, reliefferne og træskærerarbejdet.
Skibet Kirke Opført i 1100-tallet. Romansk/gotisk stilretning. Særlig seværdig er den romanske døbefont og kalkmalerierne fra 1200-tallet.
Skærup Kirke Nævnt på skrift i 1300-tallet. Om-fattende restaureret. Særlig seværdig er altertavlen, døbe-fonten og gravminderne.
Smidstrup Kirke Opført i 1100-tallet. Romansk stil. Særlig seværdig er kalkmale-rierne fra 1500-tallet, alteret fra 1400-tallet og orgelpulpituret fra 1701.
Thyregod Kirke Opført i 1100-tallet. Romansk/gotisk stil-retning. Grundtvig blev konfirmeret her i 1798. Særlig sevær-dig er kirkeklokken fra ca. 1235.
Vester Kirke Opført i 1100-tallet. Romansk stil. Særlig seværdig er døbefont-en og dåbsfadet fra 1575. Kirkegård-en er et kort over det tidligere sogn.
Øster Nykirke, Kollemorten Opført i 1100-tallet. Romansk stil. Landets højest beliggende kirke. Særlig sevær-dig er et tympanon (gavlfelt), alter-tavlen og prædikestolen fra 1632.
|
|
|
|
|