Af Vejle Ådal-Gruppen

Det ældste Vejle er fra omkring 1100
Vejle betyder vadested. Det blev navnet på den bebyggelse, som blev anlagt på en holm midt i Vejle Ådal, hvor Grejs Å optages i Vejle Å, lige før den løber i fjorden. Vejle er første gang nævnt i 1256 i forbindelse med et stort kirkemøde i byen. De ældste kendte købstadsprivilegier blev udstedt af kong Valdemar III den 16. august 1327; men Vejle er naturligvis ældre.

Arkæologiske udgravninger i området syd for Kirketorvet viser, at der har været bebyggelse, som respekterer de nuværende skel, tilbage til omkring år 1100.

Sydsiden af holmen omkring Søndergade blev først bebygget, senere bredte byen sig mod nord, Byholmen var helt omkranset af vandløb: Grejs Ås to grene med Omløbsåen i vest og Mølleåen i øst. I syd udgjorde Sønderåen grænsen og i nord Midtåen.

Vejles ældste eksisterende bygning er Sct. Nicolai kirke fra midten af 1200-tallet. Den ligger øst for byens hovedstrøg Søndergade, Rådhustorvet, Torvegade og Nørregade.

Udgravninger i Klostergade tyder dog på, at Vejle har haft en ældre kirke på byens højeste punkt, før sortebrødrene i årene omkring år 1310 oprettede et kloster her.

Kongeborg, mølle og befæstning
Anlæggelsen af Vejle Mølle nær den nuværende jernbanestation resulterede i, at der blev anlagt en mere end 700 meter lang møllekanal (Mølleåen) med tilhørende dæmning. Hertil kom også udgravningen af Midtåen. Anløbene virkede samtidig som en befæstning af Vejle.
 
Arbejdet krævede så mange ressourcer, at det sandsynligvis må være kongemagten, som stod bag. Gadenavnet Borgvold fortæller os hvor Kongens borg lå.

I løbet af 1400-tallet voksede byen ud over den gamle grænse mod nord. Der opførtes huse på det nuværende Nørregade; Midtåen mistede befæstningsrollen og svandt efterhånden ind fra ca. 20 meter i bredden til kun 1-2 meter. I samme periode blev kongens borg nedlagt.

”Bystævnet” blev holdt på Kirketorvet ved Sct. Nicolai Kirke. Her lå senere tillige ”bytinget” og rådhuset. Vejles første rådhus blev opført på hjørnet af det nuværende Kirkegade og Grønnegade omkring 1460.

Rådhuset brændte i 1530. Året efter fik byen sortebrødrenes kloster overdraget til rådhus, efter at Reformationen havde gjort det overflødigt. Siden er endnu to rådhuse opført på næsten samme plads, hvor klostret lå, ved det nuværende Rådhustorv.

Pest og konkurrence fra nabokøbstæderne
I 1500-årene og et stykke ind i 1600-årene oplevede Vejle ligesom mange andre købstæder velstandsstigning og vækst. Vejle deltog aktivt i den stigende eksport af stude, og man handlede med købmændene i Flensborg, Lübeck mv.
Mod midten af 1500-tallet havde Vejle knap 1.500 indbyggere. Pesten i 1584 reducerede byens befolkning med en tredjedel, og Vejle havde i 1627 endnu ikke nået sin størrelse før pesten. 1600-tallet med de mange krige blev en hård tid for Vejle, og i 1654 undgik Vejle lige akkurat at miste købstadsrettighederne til fordel for Fredericia.

Konkurrencen fra nabokøbstæderne var hård, og Vejle klarede sig dårligt. Vejle var stadig omkring 1800 en lille og ubetydelig købstad med et landligt præg. I 1801 havde ca. 40% af byens ejendomme både stald og lader. Fra den første folketælling i 1769 til folketællingen i 1801 steg byens befolkningstal fra 967 til ca. 1.300 mennesker.

De gode tider for landbruget og den stigende landbrugsproduktion gav byens købmænd øget handel fra et større opland. Det betød også meget, at Vejle i 1796 blev amtsby for det nyoprettede Vejle Amt. Når bønderne havde ærinde til myndighederne i Vejle, var det naturligt også at få ordnet den nødvendige handel.

Havn og jernbane sikrede udviklingen
I 1827 blev en helt ny havn øst for byen indviet. Dermed var en vigtig forudsætning for en fortsat udvikling af Vejles erhvervsliv skabt.

I 1868 fik byen jernbaneforbindelse med omverdenen, da Vejle blev station på den jyske længdebane.

Med oprettelsen af de to privatbaner Vejle-Give i 1894 og Vejle-Vandel 1897, åbnedes mod det vestlige opland. I samme periode fik Vejle tillige en række andre serviceinstitutioner, som gasværk, vandforsyning og telefon.

Fra handelsby til industriby
Fra 1850 til omkring 1900 steg indbyggertallet fra ca. 3.300 til ca. 14.600. Når Vejle kunne optage den store tilvækst, skyldtes det, at det lykkedes byen på få år at udvikle sig fra en handels- og håndværkerby til en udpræget industriby.

Vejle blev i højere grad end andre købstæder præget af storindustrien, især inden for jern- og tekstilområdet. Med de Danske Bomuldsspinderier A/S, Windfeld-Hansen A/S og Vejle Dampvæveri A/S i spidsen blev Vejle Danmarks Manchester i begyndelsen af dette århundrede. Senere har disse industrigrene måttet vige førstepladsen til fordel for nærings- og nydelsesmiddelindustri (Tulip, Dandy).

Behovet for boliger blev i starten løst ved at bebygge de endnu uudfyldte gader, udnytte baggårdene og ved at bygge ekstra etager på de eksisterende ejendomme. I 1890erne begyndte et nyt arbejderkvarter at tage form i Vestbyen. Syd for byen i Mølholm byggede ledende erhvervsfolk deres villaer.

Nye parcelhuskvarterer skød i 1970-80erne frem både nord og syd for byen. Væksten gav naturligvis en stærkt trafik i bykernen. For at afhjælpe trafikpresset er der gennem tiderne udlagt nye gader, Mølleåen blev rørlagt i 1930erne og senest blev Vejle Fjord broen åbnet i 1980.