Til forsiden
Givskud Zoo

Givskud ZooFind tropehjelmen frem og kom helt tæt på de vilde dyr!
I Givskud Zoo er der mere end 700 dyr fordelt på 70 arter. Tag på safari i jeres egen bil, eller hop på safaribussen og kør ud over den afrikanske savanne og ind i løvernes farlige territorium. Stands for en flok zebraer og lad girafferne snuse til jeres bil. Bliv underholdt af de sjove aber og oplev fodring af bl.a. elefanter, ulve og lemurer.

Til fods i Givskud Zoo kan I udforske det kæmpestore gorillaanlæg og hilse på store, stærke Samson og de frække gorillaunger. Bevæg jer gennem urskoven, se vandfaldet, hør lydene og besøg den afrikanske landsby.

Undervejs på ekspeditionen i Givskud Zoo finder I hyggelige steder til grill og picnic. Eller prøv det lækre ”foder” i parkens spisesteder, der har fokus på kvalitet og sundhed. Slip jeres vilde børn løs på det store legeområde - der er masser af plads. Lad dem også prøve en tur med Safaritoget, hvor de sammen med chaufføren kan fodre de eksotiske husdyr.

Snyd ikke dig selv og familien for en vild god dag i Givskud Zoo.

God morgen Zoo
Tør du klø et næsehorn bag ørerne? Og se en løve i øjnene? Tag med på morgenvandring bag kulisserne i Givskud Zoo og kom ind i staldene og sig go’ morgen til nogle af parkens vilde dyr.

Billetter bookes online på www.givskudzoo.dk/godmorgen
Onsdag, februar 01 2012

Fakta om Givskud Zoo

Praktiske oplysninger
Adresse, priser, vejbeskrivelse og åbningstider i Givskud Zoo. 
VISITVEJLE Banegårdspladsen 6 DK-7100 Vejle Tel.: +45 76 81 19 25 KONTAKT