VisitVejle
Mor med to børn på natureventyr i skoven

Tag på eventyr med familien i Vejles natur

Området omkring Vejle er fyldt med historie. Med app’en Natureventyr bliver historien gjort levende og fortalt i børnehøjde.

I samarbejde med Vejle Kommune har Natureventyr skrevet fem unikke og gratis eventyr, der i høj grad tager udgangspunkt i de historiske områder omkring Vejle. Med app'en i hånden tages børnefamilien på en skattejagt, hvor historien udspiller sig ved de forskellige checkpoints. Undervejs er der små opgaver, som inddrager børnene i fortællingen. 

Natureventyr thumbnail fra YouTube video uden logo

Det hele startede i 2018, da fem børnefamilier på gåtur blev udfordret af trætte børneben. Løsningen var et improviseret eventyr, som holdte børnene i gang. Det blev sidenhen til app’en Natureventyr, som gennem en god portion fantasi, GPS-koordinater og børneinddragelse, i dag dækker næsten hele Danmark.

Nu er turen så kommet til, at Vejles smukke natur og historiske potentiale bliver forløst i Natureventyrs 5 unikke eventyr skrevet særligt til Vejle og de områder, de foregår i.

Lille dreng alene i skoven på natureventyr

Fem Natureventyr udviklet specielt til Vejle Kommune

Kong Rans fire venner, Gødding Skov

På eventyret drager I med en ung Kong Ran ind i Gødding Skov for at finde fire stormænd, der vil følge ham som konge.

Rejsen tager jer rundt i skoven, forbi imponerende gravhøje fra bronzealderen og langs hemmelige stier. Når eventyret er slut er I kun en kort køretur væk fra de imponerende Firhøje og Kong Rans høj ved Randbøldal Kirke.

 

Balladen om de dumme krige, Vingsted jernalderlandsby

I dette eventyr skal I høre historien om den viljestærke pige Sigrid, hvis far var krigeren Gorm den Bomstærke. Gorm havde havde været væk hjemmefra i mange uger på grund af endnu en dum slåskamp, og det var Sigrid ked af. Hun savnede nemlig sin far. Sigrid havde derfor truffet en beslutning. Høvding Orm måtte overtales til ikke længere at starte dumme krige. Også selvom det ikke blev en nem opgave.

 

Akiko og den hvide hjort, Dyrehaven i Vejle

På eventyret møder I sikahjorten Akiko, der drager på eventyr i parken for at finde hjælp til sin syge bedstemor.

På turen gennem Dyrehaven finder i to  forskellige hjortearter, både dådyr og sikahjorte. I den frie natur, er hjortevildt normalt sky, men i parken er de vant til mennesker, og man kan få lov at se dem på tæt hold.

 

Rejsen til Ægirs kilde, Rørbæk Sø

Ved Ballesbækgård Besøgscenter finder I et helt fantastisk naturområde. Her kan I både opleve ældgammel skov, stejle skrænter og billedskønne Rørbæk Sø.

På eventyret drager I afsted på en rejse med drengen Ask, som rejser til jætternes land Jotunheim for at redde sin søster Else. Fortællingen fører jer rundt i området og tager udgangspunkt i historien om, hvordan Gudenåen, som ikke ligger så langt derfra, blev til.

 

Astrids stormfulde redningsfærd, Holtser Hage

På eventyret følger I vikingepigen Astrid, som måtte drage ud på en farefuld færd for at redde sin far fra en mægtig storm. På eventyret kommer I både til at gå langs stranden og helt ud på Holtser Hage. Undervejs møder I de tre vogtere, som hjælper Astrid undervejs på hendes rejse. Eventyret slutter ved en shelterplads, hvor der også findes borde og bænke, hvor man kan nyde sin madpakke.

 

Natureventyr kan downloades gratis via App Store og Google Play.

Løbende børn på sti i skoven på Natureventyr med logo, lysnet udgave